logo
image 01
image 02
image 03
Søvej 15, 2880 Bagsværd
Søvej 15 – Et af Bagsværds smukkeste og mest markante palæejendomme med søkig!

På Søvej 15 i Bagsværd udbydes nu en sjældent udbudt palæejendom, der uden overdrivelse hører til blandt områdets absolut mest markante og smukkeste boliger.

Allerede ved ankomsten fornemmes ejendommens særlige karakter. Den store indkørsel giver en flot og præsentabel ankomst til grunden, og herfra leder en smukt anlagt sti i chaussésten frem mod boligen. Ejendommen er beliggende på en meget stor grund, hvor ro, luft og ugenerthed går op i en højere enhed. Hertil kommer en stor garage på hele 65 kvm, som matcher ejendommens volumen og funktionalitet.

Indenfor fortsætter oplevelsen. Her mødes man af højt til loftet, smukke karnapper og klassiske proportioner, som vidner om en arkitektur fra en tid, hvor håndværk og detaljer var i højsædet. Sælger har gennem 25 år nænsomt værnet om husets sjæl, og al stuk er blevet renset ned og ført tilbage til sit oprindelige udtryk, så ejendommen i dag fremstår med en autenticitet og respekt for fordums tid, som er sjælden.

Boligen rummer tre herskabelige stuer i naturlig forbindelse med hinanden. Her er både plads til det nære familieliv og til de store begivenheder – ved seneste større sammenkomst dannede stuerne rammen om hele 66 gæster. Det siger alt om rummeligheden og de imponerende opholdsrum.

Ejendommen indeholder desuden fem værelser, hvilket giver optimale rammer for den pladskrævende familie. Kælderen fremstår god og anvendelig med egen indgang og åbner for mange muligheder, hvad enten behovet er træningsrum, hobbyrum eller opbevaring.

Som en ekstra kvalitet rummer ejendommen et separat anneks på 39 kvm, ideelt til gæster eller  hjemmekontoret.

Fra balkonen er der søkig, hvilket fuldender oplevelsen og understreger ejendommens attraktive beliggenhed.

Dette er ikke blot en bolig – det er et palæ med historie, sjæl og en markant tilstedeværelse i bybilledet. Nu søger ejendommen en ny familie, der vil forelske sig i rammerne og leve det dejlige liv i palæet. En ejendom som denne udbydes yderst sjældent og er i sandhed en fremvisning værd.

Økonomi
Pris
20.800.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
7.935 kr.
Hanne Grove Alexandrakis
Indehaver, Ejendomsmægler MDE