logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - Søndag 4. oktober 08.30 - 09.00

Brovænget 4, Hareskov, 3500 Værløse

Her får du ikke bare en bolig. Du får en oplevelse.

Den charmerende oprindelige murermestervilla fra 1923 har gennem årene fået de skønneste tilbygninger, og i dag folder hjemmet sig ud på hele 204 kvm med en arkitektur, der ganske enkelt skal opleves. Huset ligger ud til Ring 4, men det bemærker man næsten ikke. Ejendommen gemmer sig diskret bag store, smukke træer og frodig beplantning, som skaber en overraskende rolig og privat oase.

Tilbygningerne er gennemtænkt helt ned til mindste detalje, med en vidunderlig, stor og fuldstændig aflukket gårdhave i midten. Her er man trukket væk fra både støjværn og omverden, og i stedet omgivet af grønne omgivelser. Det er et uderum, der føles som hjertet i boligen. Og som en ekstra bonus følger naturen med og  det er ikke unormalt at få besøg af hjorte, der roligt bevæger sig gennem området. Her bor du tæt på alt, og alligevel midt i naturen.

Planløsningen er både spændende og fleksibel. I den ene fløj finder du to skønne soveværelser samt mulighed for at etablere et mindre kontor. Her strømmer lyset ind gennem gulv-til-loft-vinduer og terrassedøre, der åbner direkte ud til den private gårdhave og skaber en fantastisk sammenhæng mellem inde og ude. Badeværelset i denne afdeling er i en klasse for sig. Et stort wellnessbadeværelse med spa, hvor hverdagen nemt forvandles til selvforkælelse. Dertil kommer et ekstra gæstetoilet. Begge i fantastisk stand.

Boligen byder desuden på to indbydende stuer med masser af karakter og spændende detaljer, blandt andet med åbning ned til kælderen, som tilfører hjemmet en helt særlig rumfornemmelse. Køkken fungerer som et naturligt samlingspunkt med direkte forbindelse til både spisestue og den stemningsfulde kælder samt til gårdhaven via de store gulv-til-loft glaspartier

På første sal gemmer der sig en imponerende suite med loft til kip, som giver en fantastisk rumfornemmelse. Her er der udgang til både terrasse og altan samt direkte adgang til eget badeværelse. En privat afdeling, der føles som et lille fristed i hjemmet.

Det her er ikke et hus, man bare beskriver. Det er et hus, man forelsker sig i. Anderledes, arkitektonisk spændende og fyldt med unikke detaljer. Et hjem for dem, der ønsker noget helt særligt. Og som noget helt særligt fremstår det fuldstændig indflytningsklart.

Økonomi
Pris
8.250.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.815 kr.
Hanne Grove Alexandrakis
Indehaver, Ejendomsmægler MDE